Hvad lytter JEG med?
Hører JEG det, der bliver sagt?
Gennem ørerne?
Eller gennem min historie?
Nu tillader jeg mig at blande jer med ind i det.
Det sker ikke så sjældent, at vi ikke lytter til det, der bliver sagt.
Jeg oplever det gang på gang både i forholdet til mig selv og de mennesker jeg omgiver mig med.
Så ja, JEG er ikke alene med min påstand, men lad mig nu fortsætte med at holde mig på egen banehalvdel, så jeg ikke tager jer med i mine refleksioner og følelser omkring dagens tanker.
Indrømmet, nogle gange tror jeg, at jeg hører, hvad der bliver sagt, fordi jeg med det samme sætter det ind i min historie. Igennem mine filtre. Ind i mine formodninger.
Jeg tror måske, at jeg genkender det og definerer derfor allerede opfattelsen og konklusionen i mit hoved.
Jeg mærker måske noget i maven. Jeg mærker måske nogle følelser.
Der dukker måske noget op, jeg tidligere har oplevet.
Og jeg farver derfor det, jeg netop lytter til, med disse - mine gamle farver.
Jeg er overbevist om, at jeg ikke står alene med disse tanker og jeg syntes egentlig at jeg udviser mod ved at indrømme det, for det er netop ved selvjustits og griben i egen barm, at jeg lærer af de små og store bump på min vej og prøver at huske at skille tingene ad.
Med det, jeg så i den givne situation mærker i maven med mine følelser og med min historie, opdager jeg måske slet ikke budskabet i det, jeg hører.
Jeg opdager måske slet ikke det nye i det, jeg hører og DET er jo ærgerligt, hvis der lige skulle falde nogle guldkorn af.
Og så inddrager jeg lige jer igen:
Hver gang, vi hører noget, har vi muligheden for at flytte os derfra, hvor vi er.
Ved blot at være nysgerrige og opmærksomme.
Ved virkelig at lytte til HVAD der egentlig bliver sagt .
Helt åbent.
Uden fordomme.
Med ørerne.
Hører du efter?
Hvis du nu skal være helt ærlig, kender du så det, jeg har skrevet om i dag og tør du indrømme det?
JEG tør godt, for jeg har ikke noget at miste ved det, tværtimod - jeg har da en forventning om, at jeg netop bliver endnu bedre til at lytte/høre efter HVAD der i grunden bliver sagt i stedet for at antage og farve det jeg hører med mine egne farver.
Vi bærer alle rundt på vores livshistorie. Den påstand tør jeg godt skrive her og det er en del af os, vores personlighed.
Så langt så godt.
Og nu tilbage til mig.
Jeg har altid et valg og vælger jeg at slæbe rundt på min livshistorie som en tung byrde i stedet for at bære det med mig, jeg har oplevet som opmærksomheder og læring i livet, så er det svært at åbne op for alle de dejlige oplevelser livet nu en gang også byder på.
Så jeg vælger derfor at bære min livshistorie med rank ryg og huske på at slippe den lidt, så nye oplevelser får lov at plante sig.
Og lige en vigtig detalje. Livshistorien er værdifuld for os alle. Det er den i hvert tilfælde for mig og trods lange seje træk ind imellem er der mange guldskatte i min egen livshistorie og DET er jeg meget taknemmelig for.
Med ønsket om, at I alle vil høre HVAD der i virkeligheden bliver sagt.
