Jeg oplever at være en del af en MEGET travl hverdag, hvor jeg er endt i rollen som serviceorgan for alt det, mine omgivelser mener, at JEG skal yde, performe og præstere og så gerne med en top præstation, så jeg udadtil er med til at skabe billedet af en velfungerende afdeling, som yder den bedste service til topkarakter.
Hvad sker der så, tjah jeg kan til tider nedprioritere mine egne drømme og ambitioner, som bare kalder på mig, fordi jeg konstant ligger ude på motorvejen i overhalingsbanen og overskrider fartgrænsen Big time.
Så er det, at jeg for et øjeblik glemmer at stoppe op og huske på, at jeg har kun dette ene liv (måske, det skal jeg ikke gøre mig klog på) og er det så ikke vigtigt at JEG skal spille hovedrollen i mit eget liv og ikke gang på gang tage de kedelige biroller eller endda statistroller, fordi det er nu engang de letteste at tage og kræver ikke så meget MOD, som at tage hovedrollen og så bare spille igennem.
Ja jeg bruger mange metaforer i dag, for at understrege, at mit arbejdsliv jo er lige så vigtigt som mit privatliv og derfor skal det spille.
Jeg er så heldig at have verdens bedste arbejdskollegaer. De er kompetente, sjove og meget værdifulde for mig og i høj grad med til, at min arbejdsdag bliver god trods bimleri, konstante afbrydelser og stor arbejdsbyrde.
Jeg fornemmer, at nu er det tid til at ændre kurs, hvis jeg og mine kollegaer skal få tingene til at hænge sammen og holde skruen lige i vandet.
Der skal ny tankegang og adfærd til. Det er tid til ikke bare at se på, at andre gør noget, for det er ikke altid godt det de gør.
Jeg skal til at holde op med at gøre mere af det, jeg plejer at gøre, hvis det ikke er givtigt for mig.
En ny tankegang, et nyt selvbillede, en ny vej til at komme på rette hylde. Det er DET, der skal til.
Jeg vil tilegne mig retning, mening og klarhed, for jeg er faktisk ret vild med den virksomhed og den afdeling jeg arbejder i og JEG er jo en del af begge dele og så er det vel mit ansvar at begge kan få langt større værdi af mit bidrag, hvis jeg fremadrettet ændrer kurs.
Indrømmet jeg bliver helt forpustet ved tanken om de ændringer der skal til, for helt ærligt er det noget lettere at skrive dette indlæg med de bedste intentioner end at udføre dem i praksis.
Men ved I hvad. JEG er overbevist om, at det er det, der skal til hvis mine kollegaer og jeg skal overleve og få et værdifuldt arbejdsliv.
Husk det handler ikke kun om CV, funktioner og titler. Det handler om HVAD vi hver især kommer med af unikke bidrag og sætter vores fodspor med det, vi er bedst til, så skaber vi nogle optimale arbejdsrammer. Er jeg overbevist om.
Det er så heldigt, at jeg kender nogen, som når de fortæller om deres arbejdsliv, og hvor glade de er for det de arbejder med og det de yder, at så er der god basis for selv at komme dertil.
For i bund og grund er der meget at være glad for, der skal bare lige justeres.
Sidst men ikke mindst.
Ændringen/forandringen kommer fra mig selv og IKKE alle de andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar