onsdag den 2. oktober 2013

Livet kan være kompliceret. Gør det enkelt.

Nogle gange og i perioder,faktisk ret ofte, har jeg en tendens til at gøre tingene mere komplicerede, end de i virkeligheden er.

Måske kender du det selv. 

Tit og ofte handler det om tankespind. Hele tiden at være oppe i mit hoved, selvom jeg rent faktisk er ret god til at mærke efter, at tage beslutninger med hjertet og med maven, for sådan er jeg nu en gang indrettet.

Så sker det alligevel igen og igen, at tankerne spiller mig et puds.

Det fantastiske ved tanker er, at jeg jo ikke behøver at tro på dem. 

Det er jo ofte forventninger og fri fantasi og det kan jeg jo i virkeligheden kun have til mig selv og alligevel ender jeg ofte ud i at have forventninger, projekter og forestillinger/fantasier om, hvad andre skal tænke.

Tankerne foregår i mit hoved og eksisterer altså ikke andre steder.

Og endnu mere fantastisk er det jo, at jeg ikke behøver at tro på dem, især hvis de ikke er særlig rare at tænke på.

De vll altid være der, men jeg behøver ikke at tillægge dem nogen værdi eller betydning.

Tanker er fuldstændigt ligegyldige,INDTIL jeg beslutter at gøre noget alvorligt ved dem.

Så øvelsen for mig går ud på at lade mit hoved være fyldt med gode tanker og nogle der er værd at give sig i kast med.

Resten vil jeg gerne smide væk.

Det jeg fokuserer på, kommer til at fylde og tager al pladsen, så det skal være de gode tanker, de konstruktive tanker, dem der er værd at samle på og føre ud i livet.

Nu mener jeg jo ikke, at jeg eller du skal holde helt op med de komplicerede tanker eller tankespind. 

Der må godt foregå noget mellen ørerne og der skal også reflekteres og tankerne skal vendes og drejes, MEN det er mere en ændring af udøvelsen af tænkte tanker.

En tanke opstår og den blæser nogle gange hurtigt væk, fordi jeg blot lader den fare og andre gange er det så, at jeg arbejder på højtryk.

Jeg forestiller mig, at jeg står ved en perron på en togstation. Togene kommer ind og kører igen. Men jeg stiger ikke på, FØR jeg beslutter mig for at gøre det og fordi det giver mening.

Tankerne er ligesom togene. Jeg vælger selv om jeg vil stige ombord i dem eller eller blot lade dem passere og så udføre tanken til handling, når det føles rigtigt at gøre det.

Jeg vil øve mig i at betragte mine tanker og stille mig på afstand af mig selv. 

Træde i betragterens  rolle.

At betragte mine tanker i stedet for at VÆRE i mine tanker.

Mine tanker er ikke mig. Jeg er ikke mine tanker. Jeg er jo bare mig.

Så enkelt er det.

DET kræver øvelse for mig.

Håber det sætter nogle tanker i gang hos dig.

Lad mig høre.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar