At de dygtigste terapeuter er DEM , der anerkender deres fejl og mangler ( i øvrigt ikke særligt flatterende ord - jeg vil hellere kalde det udfordringer og muligheder for at ændre på noget, der ikke gavner) - og målrettet arbejder med at ERKENDE deres fejl og mangler - og bevidstgøre og hele disse.
For KUN ved selverkendelse og anerkendelse opnår jeg indsigt og forståelse for andre mennesker.
De store udfordringer/problemer, jeg personligt kommer igennem og heler, giver mig jo mulighed for kompetencer til at vejlede mine klienter videre.
Ikke bare fordi jeg har fundet en vej, for vi har hver især vores egne veje - men FORDI jeg har fået øje på min kapacitet til at håndtere de svære følelser og instinktive reaktioner, der ER forbundet med de svære ting i livet.
OG der er stadig udfordringer og erfaringer, jeg skal gøre.
DET er også en del af livet.
Jeg er faktisk ret gad for denne konklusion, idet jeg personligt brænder for at forstå historien bag alle menneskers adfærd og gerne vil bidrage med at gøre en forskel, når vi undervejs i samtalen får set på de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre,mine klienter tager i brug, når verden braser sammen og livet er et stort følelseskaos OG som jeg i øvrigt selv kender ganske godt, når jeg selv bliver ramt på noget, der er svært at håndtere for mig.
DET gælder OGSÅ i forhold til de mennesker, jeg har nære relationer til. Det er dog en helt anden tilgang, når det handler om samtaler med de mennesker, jeg omgås privat og sådan skal det også være.
Mit mål er at blive den bedste udgave af mig også i terapeut sammenhæng og derfor er det godt at få konstateret, at ingen er perfekte og også jeg har MIT at arbejde med og kun ved ANERKENDELSE og SELVERKENDELSE kan jeg have forståelse for mit eget adfærdsmønster og tilknytningsmønster og dermed også andres.
Der er ALTSÅ håb forude.
Jeg har da ofte tænkt, hvad skal jeg bidrage med til andre, når mit eget liv også kan være fyldt med de samme svære temaer og problematikker.
Lige netop DERFOR kan jeg forhåbentlig bidrage, idet jeg kun alt for godt kender til det.
Jeg har også hæftet mig ved, at jeg anvender sætningen: " Det forstår jeg godt", når nogen deler noget personligt med mig og det GØR jeg også langt hen ad vejen, MEN jeg forstår det i virkeligheden først helt rigtigt, hvis jeg selv har gjort mig nogle erfaringer på området, så jeg vil da lige overveje en ekstra gang, når jeg anvender sætningen: " Det forstår jeg godt...."
Hvad med dig?
Anerkender du også de mindre flatterende sider af dig selv og er du åben for at gøre noget ved det?
Ville det ikke være en ny måde at anskue verden på, hvis vi hver især rummer fejl og mangler og anerkender dem og i stedet prøver at gøre noget ved dem?
Og så bytter jeg lige ordene fejl og mangler ud med udfordringer og muligheder.
Jeg spørger bare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar