onsdag den 22. januar 2014

Forventninger

Forventninger bunder ofte i hvad JEG gerne vil se, hvad jeg vil have og hvad jeg vil høre.

Ved nærmere eftertanke tror jeg, at det er sådan for de fleste. Men igen kan jeg jo ikke vide det med sikkerhed. 

Det er min formodning.

Mit liv og mine behov er nødvendigvis ikke andres liv og behov og INDRØMMET jeg glemmer det engang i mellem.

I min iver efter at mit liv skal udfolde sig på en bestemt måde og i mine ønsker om at få opfyldt lige præcis de forventninger, JEG nu må have til mit liv, så "glemmer" jeg, at virkeligheden er en anden.

Jeg kan KUN have forventninger til mig selv og mit liv.

Jeg eller jer derude kan ikke tillade at have forventninger til andre end jer selv, for så bliver det et projekt på andres vegne.

Håber jeg udtrykker mig tydeligt.

Når jeg skriver, at jeg/du ikke kan have forventninger til andre, er det fordi det skal komme fra en selv, som jeg ser det.

Når mine forventninger ikke bliver mødt, bliver jeg skuffet, frustreret, såret, vred og nogle gange MEGET sur og i virkeligheden straffer jeg allermest mig selv, for går jeg ud i verden med en forventning om, at mine projekter, meninger, ønsker og ja forventninger skal matche dem, jeg møder på min vej , så ER mit projekt på andres vegne allerede dømt til at dø.

Det gælder i alle livets forhold, hvad enten det er på den private front eller i vores arbejdsliv.

På den private front er det så "nemt" at falde tilbage i gamle adfærdsmønstre at blande sin livshistorie / lidelseshistorie ind i de relationer, vi indgår i og fejlagtigt igen at have forventninger til vores partner, som han/hun ikke kan indfri, netop fordi det er vores egne forventninger og ikke modpartens.

Jeg tror virkelig på, at slipper vi forventningerne, giver vi slip og giver plads og så vil der måske ikke være så mange opgør og flere lykkelige relationer.

Arbejdslivet fylder også rigtig meget i de flestes liv og her tænker jeg på, hvor meget unødig energi jeg ofte selv kan lægge i at have en forventning til mit arbejdsliv, som IKKE bliver indfriet, fordi det er mine forventninger og ikke arbejdspladsens forventninger.

Hvis jeg har brug for hjælp - er det BARE at sige det højt.

Når jeg modtager  - så er det BARE at glæde mig over det.

Der ER stor forskel på at forvente noget og at bede om noget.

Hvis jeg beder om noget, kan jeg meget bedre forholde mig til svaret end hvis jeg forventer noget.
Jeg kan endda argumentere for og imod og måske forhandle mig til en god løsning.

Kan I få øje på forskellen?

Jeg tror virkelig på at tankesættet gør en stor forskel i forhold til at forvente, at andre på forhånd ved, hvad jeg tænker eller har brug for.

DET skaber KUN en indre konflikt hos mig selv.

Når jeg ikke forventer noget, skaber det en frihed hos mig selv og grobund for glæde.

Så til jer derude forvent INTET og modtag ALT og filtrer det I IKKE ønsker i jeres liv.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar